Pædagogiske principper

Grøn profil

Vi har som mål at være en miljømæssig bæredygtig skole og institution, hvor naturkontakt og miljøforståelse er højt prioriteret. 

Gennem et bevidst arbejde med miljø, vil vi synliggøre og udvikle vores arbejde, hen mod en grønnere hverdag.
 

I det pædagogiske arbejde ønsker vi at udnytte den unikke beliggenhed tæt på vand og skov, og at inddrage naturen i leg og læring, for derved at åbne skole og institution op mod den omgivne natur.  

Vi arbejder for at vore brugere opnår ejerskab til nærmiljøet, så der bliver passet godt på udefaciliteter og natur.
 

• Det er dokumenteret at børn med en aktiv naturkontakt
  er mindre syge
• får mere dagslys til glæde for hjerne, skelet og krop
• får bedre motorik
• er bedre til at koncentrere sig
• bliver mindre udsat for støj
• bliver mere kreative
• bliver mere hensynsfulde og bedre til at takle konflikter

• I det nære landskab anlægges bakker, vandhuller, kanaler, frugtplantage og beplantning, i det omfang arealet tillader det. Forældre og børn inddrages i anlægsfasen i det omfang det er muligt.
• Der etableres udeværkstedsfaciliteter, der understøtter naturkontakt og miljøforståelse. Anvendelsen af nærmiljøets muligheder indtænkes og udnyttes i størst muligt omfang i leg og undervisning
• Kompostering og affaldssortering, indarbejdes i den daglige pædagogiske praksis
• Byggeriets energiforsyning synliggøres og inddrages i den pædagogiske praksis. 
• Skole og daginstitution gør sig fortjent til henholdsvis ”Grønt flag” og ”Grønne spirer”
   

Idræt/bevægelse og kost

Børnene skal fra de er helt små, vænnes til at være fysisk aktive og bevare glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet, så det bliver en naturlig del af deres hverdag.

Idræt/Bevægelse og motorisk udfoldelse for børnene skal organiseres således, at det bliver starten på en livslang glæde ved at bevæge sig og udfolde sig kropsligt. Idrætten skal forstås som ”pædagogisk idræt”, hvor institution og skole løbende sætter fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring.

Kosten er kroppens brændstof. Derfor er det vigtigt at vi får fyldt det rigtige brændstof på børnene, således at de får optimalt udbytte af den leg og læring vi tilbyder.

Vi ønsker et tæt samarbejde med foreningslivet, hvor institutionsliv, skoleliv og fritidstilbud understøtter hinanden og giver grobund for at flere børn introduceres for idræt og et varieret udbud af fysiske aktiviteter.

Erfaringer viser at fokus på fysisk aktivitet udvikler børnenes kreativitet, handlekompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik, moral m.v. Derved skabes en kultur, hvor udvikling og dannelse også foregår gennem fysiske aktiviteter.

Gennem pædagogisk idræt styrkes børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling.

• At udvikle en bevægelses-institution/-skole hvor hverdagen tilrettelægges, så der både er strukturerede aktiviteter, hvor personalet fastlægger rammer og indhold, og mulighed for børnenes frie leg
• At indrette de fysiske rammer og legepladser, således at der er mulighed for mange forskellige udfoldelsesmuligheder i løbet af dagen
• At afholde fælles emneuger omkring sundhed
• At udarbejde en sammenhængende kostpolitik, der giver de bedste forudsætninger for at kunne klare en aktiv og udfordrende hverdag. Kostpolitikken skal fremme sundhed for det enkelte barn, og medvirke til grundlæggelsen af barnets fremtidige sunde kostvaner
• At etablere et samarbejde med diverse foreninger for at fremme sundhed og bevægelse

Trivsel

Vi ser trivsel som et fælles anliggende, der kræver at alle med daglig gang på skole og institution, tager et ansvar og bidrager positivt. Vores mål er derfor at personale, børn og forældre udvikler fælles grundholdninger og værdier ift. trivsel, og at vi sætter fokus på begreber som rummelighed, åbenhed, respekt og tolerance.

I vores pædagogiske arbejde har vi en anerkendende tilgang og et ressourceorienteret syn på børnene, og vi stræber efter en skole og institution hvor fællesskabet prioriteres højt og hvor forskellighed ses som en styrke.

Vi vil arbejde aktivt med at fremme og fastholde trivsel blandt børnene, hvilket betyder at vi løbende er opmærksomme på trivslen hos det enkelte barn og trivslen i gruppen, og at vi udvikler et beredskab for de situationer hvor trivslen trues.

God trivsel er udgangspunktet for at barnet kan opnå en positiv følelse af selvværd og selvtillid; ligeledes er det en afgørende faktor for evnen til at udvikle sig og lære nyt. Forudsætningerne for at barnet kan udvikle de personlige og sociale kompetencer vi tilstræber, afhænger således i høj grad af at vi sikrer trivslen.

For at trives skal barnet kunne finde ro, mærke sig selv, sine grænser og behov og evne at udtrykke dem.  Hverdagen i skole og institution byder på mange aktiviteter og et fokus på idræt og bevægelse, derfor er det vigtigt at vi også lærer børnene at ”falde ned”, slappe af og hvile. Det vil sige at vi værdisætter både det at gøre og det at være.

• At forældrene inddrages og tager et medansvar for det enkelte barns og børnegruppens trivsel i skole og institution
• Det enkelte barn skal have en tryg start på dagen, hvilket betyder at barnet hver morgen skal mødes af en personale barnet kender
• Det enkelte barn skal delagtiggøres og inddrages i planlægningen af dagen. Det er vigtigt at der her er mulighed for at tage individuelle hensyn
• Vi vil i daginstitutionen indrette rum til ro og fordybelse, indarbejde et program for børnemassage og give plads til at slappe af

Fælles indsats i forhold til sårbare børn

Vi ønsker at indsatsen omkring det enkelte barn er en tidligt og tværfaglig indsats, der sker i respekt for barnet og familien

Kommunikationen mellem hjem, skole og daginstitution omkring det enkelte barns udvikling og trivsel skal bygge på åbenhed og tillid. I arbejdet inddrager vi de relevante ressourcepersoner omkring barnet.
I de konkrete sager etablerer vi netværksmøder og udpeger tovholdere, for derved at sikre kontinuitet i arbejdet.

Vores erfaring viser at de bedste resultater opnås, når vi samarbejder om udviklingen af fælles strategier og fælles fodslag.  Ved at udpege tovholdere, der koordinerer arbejdet med møde-indkald, skrivning og udsendelse af referater, opfølgning på aftaler etc. skaber vi den kontinuitet, der gør at vi hurtigt kan sætte ind med relevant hjælp og støtte.

Et velfungerende samarbejde gør ligeledes at vi får afdækket hvilke ressourcer der er til rådighed og hvordan de bedst kan udnyttes.

• At lave aftaler med forældrene, der sikrer tilladelse til at institution og skole må udveksle informationer omkring det enkelte barn.  
• At arbejde hen mod ansættelse af ressourceperson eller etablering af et team, der på tværs af skole og institution, arbejder specifikt i forhold til sårbare børn.
• At udvikle en kultur hvor informationer udveksles naturligt og hyppigt
   personalet i mellem og personale-forældre imellem. 
• At etablere et fælles organ på tværs af skole og institution, der strukturerer indsatsen over for  sårbare børn. 
• At udarbejde fælles retningslinjer for underretninger.
• At udvikle fælles strategier, der træder i kraft når vi oplever et barn i krise eller på vej i krise.