Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Grønne Spirer-certificeret

Grønt Flag til Børnehuset Stjernen

Kære Lars Krarup

En institution i Herning kommune har igen gjort sig fortjent til et Grønt Flag. Det er denne gang Børnehuset Stjernen, der opfylder kriterierne, og dermed modtager Det Grønne Flag for deres arbejde med naturen i hverdagen.

Tillykke!

Børnehuset Stjernen har modtaget flaget og fejrer det i fællesskab med børnene og forældrene.

I Børnehuset Stjernen har de i løbet af året arbejdet målrettet med at øge børnenes nærhed til naturen via hverdagsaktiviteter, der involverer naturen. De har dette år især haft fokus på etablering af en køkkenhave med drivhus, regntønder og kompost. Køkkenhaven bliver brugt flittigt til jord til bord-aktiviteter, hvor børnene via pasning og høstning af afgrøder. Børnene har også lært hvor vigtige nedbrydere som regnorme er i en kompost. Det ses, at personalet er rigtig gode til at motivere og inddrage alle børnene på nye og sjove måder uanset alder og forudsætninger i arbejdet med naturen. Vi er på den baggrund meget glade for at kunne tildele Børnehuset Stjernen Det Grønne Flag.

Grønne Spirer er Friluftsrådets landsdækkende grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. Med Grønne Spirer ønsker vi at støtte det sunde børneliv, hvor naturen bruges aktivt. Undersøgelser viser, at børn der opholder sig meget i naturen er mere raske og udvikler koncentrationsevne, samarbejdsvilje og opfindsomhed.

Vi i Friluftsrådet er stolte af at markere landets grønne institutioner med et Grønt Flag. Indtil videre har over 380 institutioner modtaget flaget.

Du kan læse mere om Grønne Spirer på www.gronnespirer.dk

Blåt Flag til Børnehuset Stjernen

Kære Lars Krarup

En institution i jeres kommune har gjort sig fortjent til det blå Spring Ud-flag, gennem deres daglige arbejde med at integrere bevægelse i naturen i hverdagen.

Tillykke!

Børnehuset Stjernen har allerede det Grønne Flag for deres brug af naturen i hverdagen. Nu søger de også det blå Spring Ud i naturen flag, der handler om bevægelse i naturen. Det vil vi med glæde give dem, da deres ansøgnign tydeligt viser at de har arbejdet med mange forskellige bevægelsesaktiviteter ude i naturen. De har fx bygget og brugt en tarzanbane, taget på naturbingo og leget Jorden er giftig – og dette er blot et lille udpluk blandt mange aktiviteter. Desuden har de lavet forskellige motoriske grundbevægelser, fx løb, kravl etc, i naturomgivelser der kalder på de respektive bevægelser.  Det fremgår tydeligt at både børn og voksne har haft en masse gode stunder i naturen, og vi er på den baggrund glade for at kunne tildele dem flaget.